Tinkerup Strand

TINKERUP STRAND finder man ved den offentlige parkeringsplads ved Tinkerup Strandvej 30. Fra parkerinspladsen, som ligger omtrent 100 meter fra vandet, finder man et kyststræk med bølgebrydere, sandrevler og nogle grødebælter, som især spinne- og bombardafiskerne kan afdække effektivt med lange kast. Her kan der trække store fisk rundt, men pladsen skal afsøges bevægeligt, hvis fiskene skal findes. De kan nemlig være hvor som helst langs de mørkere bundpartier. Prøv store, synlige agn og fisk dem hjem i relativt høj fart.