Tibberup Høkeren

Tibberup Høkeren er Danmarks eneste specialbutik for bygningsbevaring. Butikken er en guldgrube for dig som vil finde det originale dørgreb, hængsel, porcelænsknop eller andet til restaurering af hjem eller møbler. Her fås den ægte vare: kulturhistoriske tapeter, linolie og tørpigment, tjærekit og andre dejlige ting for folk som går op i kvalitet, gamle håndværk og originalitet. På Tibberup Høkerens hjemmeside er der en online shop samt gode tips og tricks med masser af værdifuld information.