Munkeruphus er spillevende hele sommeren med masser af oplevelser og aktiviteter for børn og voksne. Se den roste udstilling med Studio ThinkingHand, kom til artist talk med kunstnerne, deltag i langbordsmiddage i haven og børne- og familieworkshoppen FOLD & FLYV. Bland meget andet.
Hør kunstnerduoen Studio ThinkingHand fortælle om den aktuelle udstilling på Munkeruphus og deres praksis i tværsnittet mellem natur, kunst og videnskab. Aftenen rundes af med at spise dejlige mad inspireret af Studio ThinkingHands sanselige værker, fremtryllet af kokken Randolph Albright.
Kom ud at flyve 6 dage i sommerferien, trods corona, når papirflykaptajn og billedkunstner Iben Ammentorp Bentzen inviterer børn og børnefamilier til at lave seje papirfly, bygge flotte affyringsramper og gennemføre verdens eneste kunst-forhindringsbane. Det foregår kl. 13 - 16, og alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig - pris 25 kr. pr. barn.
Læs mere her
Svampe er fremtiden! Studio ThinkingHands udstilling er fyldt med svampe og andre levende organismer. Mød professor Jens Christian Frisvad, en af de danske forskere der ved mest om svampe, når han holder foredrag på Munkeruphus om de fantastiske skabninger. Aftenen slutter af med sommermad i haven – naturligvis tilberedt med svampe!
Hver søndag hele sommeren kan du komme gratis på rundvisning i den aktuelle udstilling med Studio ThinkingHand. Det er enten kunstnerne eller Munkeruphus' medarbejdere, der viser rundt, og alle er velkomne. Omvisningen varer ca. 40 minutter, kræver ingen tilmelding og er gratis efter betalt entré.
Se alle datoer for rundvisninger her
Glæd dig til august, der er meget godt i vente. D. 2. august laver Studio ThinkingHand omvisning på engelsk, d. 5.-7. august holder Billedskolen Gribskov sommerworkshops på Munkeruphus, d. 8. august afsluttes udstillingen med et brag af en finissage med performance, oplæg, film etc. Endelig åbner soloudstillingen med Jacob Kirkegaard d. 22. august.