Die Dänische Riviera

Sejltur og gåtur i Auderød skov | M/S Frederikke

Kom med på en fin sejltur fra Arresødal til Auderød Naturhavn hvor vi går en tur i skoven med skovfogeden. 

Oplev en uberørt og enestående smuk natur - og tag på sejltur med turbåden M/S Frederikke på Danmarks største sø – Arresø.

Denne dag sejler vi ud til Naturcenter Auderød Havn. Herfra går vi langs Arresø, til udkigstårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over søen. Hvis vi er heldige kan vi måske se rovfuglene ude på Næsset.

Undervejs vil Skovfoged OAK Nielsen fortælle historien om skovens mange stendiger.Selve gåturen er ca. 2. Km. Vi sejler derefter retur til vores udgangspunkt i Arresødal. Vi giver en "Frederikke bitter" oven på gåturen.

Hvis man ikke kan gå med på turen kan man blot blive ved Naturcenter Auderød havn og nyde de smukke omgivelser på stedet. 

Dato: Den 6. maj 2020 kl. 15.30-18.00. 

Pris: Voksen kr. 150,00 | Børn kr. 30,00 | Billetsalget starter til april. 

Mødested: Arresødalvej 103, 3300 Frederiksværk

Praktisk information til turen
Ved store børnegrupper er du selv forpligtet til at medbringe redningsveste.

Badning
Det er ikke tilladt at bade i Arresø på grund af vandkvaliteten. Men området byder på mange andre dejlige

Find vej
Hvis du kommer nordfra til Arresødal og M/S Frederikke, vil din GPS gerne lede dig ind af vejen fra Vinderød siden af! Den vej er spærret med en bom. Du skal derfor fortsætte mod Frederiksværk og Hillerød til den store rundkørsel ved MC Donalds med den blå port. Tag vejen rundt i hele rundkørslen og kør ad samme vej du kom fra. Ca. 400 m fremme til højre, er skiltet mod turbåden Frederikke.