Kokkedal Slot

Kokkedal Slot Copenhagen byder på eksklusiv moderne komfort inspireret af naturens stemninger og slottets sjæl og historie. Nyd de royale landlige omgivelser, hvor tiden er din egen – blot en halv time fra København.

Slottet byder gæsterne velkommen til topprofessionel personlig service i autentiske herskabelige rammer.

Moderne og fleksible rammer til møder

Kokkedal Slot Copenhagen byder på moderne og fleksible rammer til møder. Med nem og hurtig adgang til husets øvrige faciliteter – fra salonerne og solterrasse til slotskælderens restaurant – så er et møde på Kokkedal Slot Copenhagen en unik og inspirerende oplevelse.

De 6 mødelokaler på slottet byder på smukt naturligt lysindfald samt udsigt til park og kyst. De stilrene og funktionelle lokaler har plads til mellem 2 og 90 deltagere og er fuldt udstyret med moderne av-udstyr, flipover, whiteboard, kuglepenne og blokke.

Deltagere har desuden fri internetadgang og parkering. Kokkedal Slot Copenhagen ligger blot 30 minutters kørsel fra det indre København og indenfor 40 minutters kørsel fra Københavns Lufthavn.