Holbo Herreds Vej

I Nejlinge lige øst for Helsinge er der bevaret ca. 100 meter af den gamle Alfarvej Holbo Herredsvej.

Holbo Herredsvej, der menes at stamme fra middelalderen, blev opdaget af Frederiksborg Amts Vejvæsen i 1957.

Vejen er belagt med sten og den er en lille del af den vej, der før i tiden forbandt Halsnæs med Helsingør, via Ramløse, Helsinge, Mårum og Esrum.
Historikere er sikre på at der er tale om en alfarvej og ikke en lukket Kongevej, hvor bønderne ikke måtte køre. Vejstykket er i dag fredet.
Da man i 1958 var ved at bygge den nye Centralskole i Esbønderup, fandt man yderlige 20 meter af den gamle vej.