Galleri Liisberg | Kunst, kunsthåndværk og design

Foto: Galleri Liisberg
Attraktioner
Gallerier
I de røde fiskerhuse i den hyggelige Kajgade på Hundested havn finder du Galleri Liisberg. Galleriet viser anerkendt dansk og international kunst, foruden Annette Liisbergs egne værker, malerier og upcyclede borde.
Adresse

Kajgaden 13

3390 Hundested

Galleri Liisberg udstiller kunst på Kajgaden og arbejder med kunst på Færgevejen 4A i Hundested - besøg gerne begge steder.

Galleriet har til formål at opsøge ny kunst, finde internationale samarbejdspartnere og vise et bredt udvalg af kunstværker. Det går gerne i dialog med gæster om de udstillede værker, og tilbyder foredrag om kunsten som drivkraft i samfundsudviklingen.

Aktuelle kunstnere i Galleri Liisberg

I Kajgaden 13 viser Galleri Liisberg et bredt udvalg af kunst. Der er året rundt udstillet mindst 5 forskellige kunstnere, der alle er af internationalt tilsnit.

Aktuelt kan du se malerier af Annette Beier Liisberg, pop-surrealistiske oliemalerier af Lisa Lach Nielsen (udstillingsaktuel i New York), prints af Pamela Smilow og originale malerier af Gert Mathiesen, begge fra New York. Hvert år er der nye kunstnere, der udstiller i kortere perioder, og der er altid ny kunst at se på og lade sig inspirere af.

Skulpturer – bronzer, keramik og upcycling

Malerier og prints suppleres af skulptur og keramik – se bronzeskulpturer af Morten Lykke og keramik fra The Clay Play.

Upcycling og genbrug er også en del af Galleri Liisbergs profil – se spændende upcyclede borde og tæpper af genbrugsmaterialer, samt inventar af “One of a kind”, hentet hjem fra Østen.

Gå på opdagelse i det store udvalg af ældre litografiske tryk og plakater, fra litograftrykker Rosengreens efterladte samling.

Foredrag og events

Galleri Liisberg tilbyder følgende foredrag:

  • ”Kunst som motor” - en fortælling af Christian Liisberg, suppleret med en kunstvideo fra Winwood - Miami om “Street art”. Christian Liisberg er kemiingeniør, stifter af Intellix - kunstig intelligens, keramiker, musiker, foredragsholder samt forsker emeritus ved Novo Nordisk.
  • Varighed ca. 1. Time, med mulighed for spørgsmål til oplægget.
  • Foredraget suppleres af Annette Beier Liisberg – billedkunstner og kunstterapeut, med fortællinger som tager udgangspunkt i den aktuelle kunst i og omkring værkstedet på Færgevejen.

Besøg et eksperimenterende værksted i industrihavnen

Værkstedet, der understøtter galleriet, ligger i Hundesteds industrihavn på Færgevejen 4A. Her har du mulighed for at se atelieret samt det store værksted /showroom, og følge den kunstneriske proces. Der arbejdes lige nu på at udsmykke bygningen med streetart/skulpturer, for at understøtte den kunstneriske udvikling i industriområdet.

Grupper modtages gerne

Besøg af grupper modtages gerne - efter aftale. Kom og høre om kunstens mulighed for at udvikle gamle industriområder, og andre “kedelige” byområder, til spændende oplevelsesområder.

Frokost/kaffe kan arrangeres for grupper op til ca. 20 personer – kontakt Annette Beier Liisberg.

Adresse

Kajgaden 13

3390 Hundested

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland