site logo

Fjordstien | Cykelrute 40

Fjordstien er en cykel og vandrerute rundt om Roskilde Fjord og Isefjord med mulighed for at opleve det skiftende fjordlandskab og de natur og kulturmiljøer der har tilknytning til fjordens liv og historie. Fjordstien er en kombineret cykel- og vandresti. Hele turen er ca 275 km lang.

 

Blot en god times togrejse fra København ligger Roskilde Fjord og Isefjord, som til sammen danner et enestående fjordlandskab.Mange steder kommer man ganske tæt på fjorden. Stille. Idyllisk. Autentisk.

Fjordstien giver cyklister og vandrer mulighed for at foretage en rejse gennem et enestående fjordlandskab i det nordvestlige Sjælland.

En tur på stien er et møde med geologi, historie, kultur og natur. Mange steder kommer man ganske tæt på fjorden og stien er hele vejen trafiksikker. Det meste af stien er asfalteret men man kommer også til at køre på mark eller skovveje. Fjordstien, mærket som rute 40, forbinder Hundested-Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde-Holbæk-Kongsøre-Rørvig, i alt cirka 275 kilometer. Vi vil anbefale at tage ruten i nogle bidder fx. i to etaper en sommerweekend og så vende tilbage en sensommerdag og tage endnu en etape.

Bo undervejs på et hotel eller i hytte eller i telt på en campingplads. Er man i stedet til stjerner og åben himmel kan man bo under teltdugen på pladser i naturen eller i en baghave. Langs Fjordstien er anlagt flere primitive naturlejrpladser, hvor du kan overnatte. Se mere om overnatning i det fri på www.teltpladser.dk På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om Fjordstien, samt se kort og foto over stien.

Køb dit cykelkort over Fjordstien

Kortet kan købes online. Det er en bog med gode cykelkort, som beskriver hele ruten rundt om fjorden. Pris kr. 99,00.