Danhostel Tisvildeleje

Overnat godt og billigt på Danhostel Tisvildeleje og bo tæt på natur, kultur og attraktioner.

Tisvildeleje er beliggende på Kattegatkysten 45 minutters kørsel fra København.

Tisvilde er et karakteristisk gammelt fiskerleje og omgivet af dejlige strande og skovområdet Tisvilde Hegn.

Vandrerhjemmet er en del af et stort feriecenter Sankt Helene, der er bygget i 1991, omkring en gammel bondegård med 12 hektar skøn natur og rige aktivitetsmuligheder. Det er handicapvenligt indrettet.

Vandrerhjemmet har desuden 28 hytter, hvor grupper kan være på selvforplejning. Centeret har stort dyrehold.